Tirsdag den 10. juni 2025 havde dommeruddannerne Torben Nellemann Nielsen og Mogens Fruergaard 5 aspiranter til teoridelen af oprykningen som "dommer alle klasser".
De 5 er Charlotte Rath Hansen og Lars Bo Hansen begge fra Taastrup afdeling. Desuden Anne Andersen, Dennis Rasmussen og Per Due Jensen fra Skovbo.
Den 12. juni havde vi så selve dommerprøven, hvor Axel Ahm fra DPU gennemgik vigtige ændringer i programmet samt særlige forhold i kriminal - og vinderklassen.
Efter skriftlig prøve og gennemgang af denne og bedømmelserne, kunne Axel ønske alle tillykke med oprykningen.
Vi siger tak til Skovbo for lån af lokaler og areal. Tak til John Buller for at stille med Tigerdyrets Devon. Og selvfølgelig tak til Axel for at komme på besøg.
Vi sluttede dagen med lidt spiseligt og en god og positiv snak om de nye opgaver, der venter de nyoprykkede dommere.
Dommeruddannerne i område 6
Torben Nielsen og Mogens Fruergaard.